Betalingsmetoder
Levering

Manglende testikel i pungen

Kryptorkismel, kaldes det, når en eller begge testikler mangler i pungen. Det rammer et antal drengebørn hvert år. Ca. 10 % af alle nyfødte drenge vil mangle én eller begge testikler, ved fødslen. En læge vil kort efter enhver fødsel lave en sundhedskontrol af børnene, og ved drengebørnene, vil lægen mærke efter om testiklerne er faldet ned i pungen. Hvis de ikke er faldet ned, vil der skulle foretages yderligere en kontrol efter et halvt år, hvor lægen igen vil undersøge om den eller de manglende testikler er faldet ned, på sin plads, i pungen. 

Min søns testikel er ikke faldet ned 

Har du, som forældre, har en søn, der er ældre end 1 år, hvis testikel eller testikler ikke er faldet på plads i pungen, skal du kontakte din praktiserende læge og tage en snak med denne om det. Bliver det ikke behandlet, vil der være risiko for, at drengebarnet kan blive sterilt som voksen. Langt hoveddelen af de mænd der mangler begge testikler i pungen, vil næsten altid være helt sterile eller meget tæt derpå.

Mænd der har den ene af testiklerne i pungen, og mangler at få den anden til a falde ned, vil tit have forringet sædkvalitet, og derfor kan de have svært ved at få børn med deres partner, ligesom der er en markant forhøjet risiko for kræft senere i livet.

Det er en god grund til, at tage kontakt til lægen og få en snak omkring problemet. Behandlingen kan enten ske kirurgisk eller ved hjælp af lægemidler.

Hvis drengen er under 12 måneder, er det normalt, at der bliver rekommanderet en kirurgisk løsning. Hvorimod, hvis han er over 1 år, så vil det næsten altid være medicin, der bliver benyttet for at få testiklen til at falde ned på sin plads.

Hvis lægen vælger at benytte sig af en operation til at få testiklen på plads, så vil det være fordi, testiklen befinder sig i drengens bughule, hvorfra den skal tages og føres ned i pungen. 

Det er heldigvis kun ca. 1 % af alle drenge, der efter deres 1. år stadigvæk mangler af få en eller begge af deres testikler til at falde ned i pungen.

Ved nogle af de drenge, der har to testikler i deres pung ved fødslen, kan der, når de fylder 5 – 9 år, ske det at den ene testikel bliver trukket op fra pungen af en muskel og op i bughulen. Det er dog helt ufarligt, og når de går i puberteten, vil testiklen falde ned på sin plads i pungen igen. Dette er altså ikke en situation, der skal afhjælpes med hverken operation eller medicinsk behandling.

Hvis du er bekymret eller har brug for at tale dine tanker igennem omkring din søns situation, kan du kontakte din læge, som kan fortælle dig om, hvad der er sket i din søns krop, og hvad der forventes at ske, når han går i puberteten.

Hvornår skal du kontakte din læge? 

Du kan trygt lade drengens første 6 måneder passere, før du tager kontakt til din læge. Der kan gå noget tid, før testiklerne falder på plads, og derfor er det en god idé at lade tiden gå, før du sammen med din læge overvejer en behandling for din søn.

Hvis der er gået 12 måneder, altså et helt år, og drengens testikler stadigvæk ikke er faldet ned, skal tage kontakt til din læge, så snart denne åbner, med henblik på at få talt situationen igennem og få din læges syn på det. Din læge vil oftest give dig en henvisning til enten en kirurgisk afdeling på sygehuset, som skal operere din søns testikel eller testikler på plads, eller også vil du få en recept på medicin, som din søn skal tage, så testiklerne kan falde ned.

Som tidligere skrevet er dette vigtigt, da din søn kan få forringet sædkvalitet og en forhøjet risiko for kræft, og er der tale om begge testikler, og ikke kun den ene, er der stor sandsynlighed for, at han ikke vil kunne få børn som voksen. Dette er grundet sterilitet.

Der er ingen akut fare for dit barn, så det er ikke nødvendigt at ringe 112 eller at tage på skadestuen.