Betalingsmetoder
Levering

Prostatakræft

Prostata, også kaldet blærehalskirtlen, er et organ som det kun er mænd, der besidder. Prostata sidder omkring hans urinrør, præcis under hans urinblære, og er lige så stor som en kastanje.

Det er prostataens opgave at danne en væske, der blander sig med sæden, som kommer fra mandens testikler. De to væsker blandes ved udløsning.

Prostatakræft er den cancerform, som er den næstmest hyppige i Danmark, lige efter hudkræft. Tallet af sygdomsramte er støt stigende fra år til år. Dette er på grund af, at vi er blevet bedre til at opdage denne kræfttype i dens tidligere fast. Dette skyldes igen at måden at behandle prostatakræft på ikke er den samme som førhen.

Denne sygdom rammer primært mænd, der er oppe i årene, men det tal er lidt misvisende, da der er kommet flere ældre i vores samfund, og dermed vil det også blive opdaget flere tilfælde af prostatakræft hos ældre mænd.

Udviklingen af prostatakræft 

Prostatakræft er en kræfttype, som er meget længe om at udvikle sig, og i sygdommens allerførste stadier, vil man kun finde den i selve prostata. Hos en hel del af de sygdomsramte, vil lægerne opdage kræften under disse stadier, og dermed fjerne den inden den når at sprede sig. Hos nogle ældre mennesker, på over 70 år, vil der være et ubetydeligt antal af kræftceller i og omkring prostata, men da der er så få, vil de aldrig nå at kunne udvikle sig, da vedkommende er ældre.

Hos andre mænd vil der ske det, at kræften spreder sig fra prostata og til det omkringliggende væv. Herudover kan det ske, at prostatakræften spreder sig til lymfeknuder og organer, dog når det er prostatakræft, vil spredningen normalt være til knoglerne, herunder bækkenet og rygsøjlen. Sekundært vil lungerne og hjernen også være i fare.

En anden gruppe af patienter vil have forandringer, som er et forstadie til prostatakræft, hvilket betyder, at lægen vil indkalde til undersøgelser og eventuel behandling.

Symptomer på prostatakræft 

En stor gruppe af de mænd der rammes af prostatakræft, vil ikke føle symptomer i den første fase af sygdommen, mens andre kan få en eller flere symptomer. En af de mest ting, der kan ske, er at manden får problemer med vandladningen. Det kan være, at han skal oftere på toilettet for at lade vandet, at han har svært ved at komme i gang med at lade vandet, at strålen er svag og flere andre symptomer. Det er meget vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, og rammes man som mand af dem, skal man tage kontakt til sin læge med det samme.

Andre typer af symptomer, der kan tyde på prostatakræft, er blod i urin eller sæd. En mindre mængde sæd kan også være symptomer på problemer med potensen, og dermed et symptom på prostatakræft. Hvis manden føler smerter omkring pungen og endetarmsåbningen, kan det også være et symptom kræft i prostata.

Det er meget vigtigt at pointere, at ovenstående symptomer ikke behøver at være symptomer på prostatakræft. Det kan også være symptomer på andre sygdomme.

Sådan stilles diagnosen 

Din læge vil ud fra den historie, du fortæller til denne, ud fra dine symptomer, om der er tidligere tilfælde af prostatakræft i familien, og om du fejler andre sygdomme, optage en såkaldt sygehistorie. Din læge vil også udføre en undersøgelse, der kaldes for en objektiv undersøgelse. Her vil lægen mærke på din prostata ved at stikke en finger op i endetarmen. Da prostata ligger meget nær endetarmen, vil det være muligt at mærke, om prostata har hårde områder på sig. Dette kan betyde kræft.

Herudover vil du sandsynligvis også få taget en blodprøve, samt en vævsprøve fra prostata.

Sådan behandles kræft i prostata 

En operation er den eneste måde at helbrede en patient for prostatakræft. Der er to typer af operationer, hvor den ene forsøger at helbrede patienten ved at fjerne prostata, mens den anden kun kan mildne sygdommen og symptomerne. Det der bestemmer, hvilken operation det bliver, er om kræften har spredt sig fra prostata. Har den det, kan sygdommen ikke helbredes, og derfor vil selve prostata ikke blot kunne fjernes med håb på helbredelse.

Mandens alder vil også spille en rolle for, hvornår en operation kan komme på tale. Hvis han har en forventet levetid på yderligere 10 – 15 år, vil man normalt forsøge at give ham en helbredende operation. Hvis man derimod er over 70 år, mener man ikke, at det fordelene kan opveje alle ulemperne ved operationen og behandlingen.