Betalingsmetoder
Levering

Testikelbetændelse

Testikelbetændelse kommer som følge af fåresyge, der er en virus. Testikelbetændelse udvikles meget sjældent hos børn. Helt op til en ud af tre voksne, der smittes med fåresyge, udvikler også testikelbetændelse i den ene testikel, og yderst sjældent i begge to.
Normalt kommer testikelbetændelse som oftest i sammenhæng med betændelse i bitestiklerne.

Testiklen – kort forklaret 

Testosteron, som er mandens kønshormon udvikles og dannes i hans testikler. Herfra bliver det sendt videre ud i hans blodbaner, og til hans sædceller, som igen bliver skabt i meget små rør, der går fra hans testiklen og videre helt ind i bitestiklen. Det kaldes populært for et ”ormeformet” eller ”slangeformet” vedhæng, som sidder bag på testiklerne. Bitestiklen sørger for at alle rør bliver til ét enkelt rør, som har fået navnet, sædlederen.

Testikelbetændelses symptomer 

Når du har fåresyge, kan du efter en uges tid få en række symptomer i form af, stærke smerter, en kraftig hævelse af testiklen, ligesom den vil være meget øm, og du vil føle, at den er varmere end normalt. Du kan også opleve, at du mister en del af din følesans i din testikel.

Temperaturen i testiklen kan bevæge sig helt op mod 40 grader celsius, hvilket er et stærkt symptom på en infektion. Disse symptomer kan være i op imod en uge.

Behandling af betændelse i testiklerne 

Når du skal behandles for testikelbetændelse, vil du skulle ligge i sengen med en form for støtte. Det kan være et oppebærebind, som også kaldes for et suspensorium. Det støtter pungen, der er hævet og meget øm. Der findes også lægemidler, der kan afhjælpe symptomerne en smule. Dog har antibiotika ingen effekt, og det kan derfor ikke bruges som led i en behandling af testikelbetændelse.

I cirka 50 % af de gange, en mand bliver ramt af betændelse i testiklerne, vil den ramte testikel tage permanent skade. Der er kun risiko for ringere frugtbarhed, hvis begge testikler er ramt af betændelsen.

Hvis du som voksen mand, aldrig har haft fåresyge, får symptomer, der kan ligne dem fra testikelbetændelse eller hvis du smittes med det, vil din læge med det samme tage en beslutning om, du skal have sprøjtet gammagloblin ind for at minimere chancen for at betændelsen udvikler sig i dine testikler. Denne behandlings virkning er yderst tvivl, da der ikke er nok viden om den. 

Når børn fylder 15 måneder, bliver de i dag vaccineret mod fåresyge.

Efter behandlingen 

Betændelse i testiklerne er en sygdom, der kan tage langt tid at blive fri af, og især fordi den rammer pungen og altså en del af mandens kønsorgan, kan det medføre psykiske udfordringer for manden, det rammer, da han kan føle sig ramt på sin mandlighed. Dette kan afspejle sig i et eventuelt parforhold eller i hans evne til at se sig selv som hel og en mand. Han kan føle, at han kun er en halv mand, dette specielt hvis hans ene eller begge testikler har taget varig skade, og eventuelt også hans forplantningsevne. Han kan udvikle depression, blive almen nedslået, ligesom han kan blive aggressiv i sin kontakt med omverdenen, selv når det kun drejer sig om småting, eller hvis der spørges ind til, hvordan han har det.

For at hjælpe parforholdet på vej, kan lægen give jer kontaktoplysninger på en terapeut, som har speciale i samliv og rådgivning og vejledning omkring parforhold og sygdomme. En anden mulighed er, at I kan tage kontakt til en psykolog, som kan vende manden og kvindes tanker, både i fællesskab og hver for sig. Der er nemlig ofte en del, der skal bearbejdes, når man som mand skal komme sig ovenpå en sygdom som denne, og det samme gælder i forhold til kvindens rolle og plads i forløbet. Det er ikke let at stå og se på, at ens partner forsvinder og trækker sig mere og mere ind i sig selv. I skal fokusere på at udvikle et sundt og givende parforhold igen.

Er du, som mand, single, kan du også have fordel af at tale med en terapeut, som kan hjælpe dig med at finde frem til dig selv igen. Du skal kunne turde at have et seksualliv igen, ligesom du skal kunne værdsætte, at du er kommet ud på den anden side af behandlingen med et godt resultat.