Betalingsmetoder
Levering

Testikelkræft

Der er kun få tilfælde af testikelkræft i Danmark, alligevel er der i forhold til de lande, vi sammenligner os med et stort antal mænd, der får denne form for cancer. Hvert får, i gennemsnit, lidt mindre end 300 mænd testikelkræft i Danmark. Vi har fx mange flere tilfælde af denne cancerform, målt på antal indbyggere, end de har i USA. Norge er det land i verden, der har absolut flest tilfælde.

Man kender ikke årsagen til hvorfor nogle mænd, får denne type af cancer, mens andre ikke gør, men man ved, at mænd, hvis testikler ikke selv falder ned i pungen, har en øget risiko for at få testikelkræft.

Sådan opdages testikelkræft 

Hvis du har testikelkræft, kan det føles som en lille knude i dine testikler. Du skal, som mand, undersøge dine testikler med mellemrum, hvilket du kan gøre, når du tager et brusebad eller et karbad.

Én gang hver måned eller hver tredje måned er et godt udgangspunkt. Jo hurtigere kræft opdages, jo større chance er der for, at kunne behandle det succesfuldt.

Hvis du opdager en knude, skal du tage kontakt til din læge, som kan sende dig til en ultralydsundersøgelse, hvor du vil blive undersøgt for, om knuden er god- eller ondartet.

Behandling af testikelkræft 

Behandlingen af kræft i testiklen udgøres af at operere testiklen bort. Inden operationen vil kirurgen altid tage en biopsi af knuden for at fastlægge om der er tale om kræft.

Når operationen er overstået, vil der blive foretaget røntgenundersøgelser for at sikre sig, at kræften ikke har spredt sig. Skulle dette alligevel være tilfældet, vil lægen tilbyde enten strålebehandling eller kemo. Hvilken type der bliver tilbudt afhænger af kræfttypen.

Hvordan er udsigterne? 

Kemoterapi er meget effektivt mod kræft i testiklerne, og femårsoverlevelsen er for langt hoveddelen af de forskellige typer af kræft i testiklerne på over 90 %.

Hvis du har gået over 3 år, uden at vise tegn på sygdom, vil du kunne betragte dig selv som rask og fri for kræft. Skulle du begynde at udvikle lignende symptomer som før, fx i tilfælde af en voksende knude, så er det vigtigt, at du med det samme tager kontakt til din læge med henblik på at komme til en undersøgelse. Finder din læge også mistanke omkring dine symptomer, vil du igen blive sendt enten til en ultralydsundersøgelse eller direkte til en kirurg, hvor denne vil tage en vævsprøve af din knude for at faststille, at der er tale om kræft. Herefter vil igen føle operation og efterfølgende vil der tilkomme enten kemo eller strålebehandling, alt afhængig af hvilken form for kræft, du har. Er det den samme kræfttype som sidst, vil du sandsynligvis blive tilbudt den samme form for behandling, som du var igennem første gang.

Tal med din læge 

Hvis du oplever ubehag i løbet af behandlingen eller i tiden efter, kan det være en god idé at tale med din læge omkring dine muligheder for at blive afhjulpet igennem medicin, samtaler om dine tanker med en fagperson eller om hvordan du kan vende tilbage til dit liv, uden at skulle være bange for at blive syg igen.

Kræft rammer ikke kun på det fysiske plan, men bestemt også på det psykiske. Frygten for at dø af sygdommen eller for at blive ramt af den igen, efter man er blevet helbredt første gang, kan invalidere en person og få personen til at glemme at leve livet. Vedkommende kan ses trække sig tilbage i sig selv, man bliver altså indadvendt, og deltager ikke i de samme aktiviteter som før. Herudover kan man også blive mere irritabel overfor omgivelserne, hvilket i sidste ende kan gå ud over familielivet.

En psykolog eller samlivsterapeut vil kunne hjælpe med at vende tankerne omkring det at være tidligere kræftramt, og hvordan man vender tilbage til livet og til sin familie, som et nyt menneske med mere erfaring i bagagen.

Yderligere info 

Hvis du har behov for at få mere information om kræft generelt eller blot om din specifikke kræfttype, så har Kræftens Bekæmpelse en masse viden samlet på deres hjemmeside om lige netop din kræfttype og om kræft i alt almindelighed, og om hvordan du kommer bedst igennem forløbet.

Det er også muligt at blive sendt videre til patientforeninger for støtte omkring det at have været syg eller at være syg.